Voldelig død : moralske fællesskaber i Bolivia (only available in Danish)
Kapitlet fokuserer på etik i forbindelse med antropologens møde med feltens moralske fællesskaber og landskab og den antropologiske fremstilling af denne felt. Udgangspunktet er selvtægt og lynchninger af formodede kriminelle i byen El Alto i Bolivia. I denne sammenhæng refererer de etiske problemstillinger ikke blot til, hvordan man fremstiller disse former for voldelig død på behørig vis, men også til, hvordan – og med hvilken ret – man antropologisk beskæftiger sig med en form for voldsudøvelse, som folk nødigt taler om, eller som direkte anses for værende irrelevant set i lyset af den politiske og strukturelle vold, som beboerne erfarer i deres dagligdag.
Author: Risør, Helene
RCT Author (No longer employed at RCT): Helene Risør
ISBN/ISSN: 978-87-412-5329-9
Source: Mellem mennesker : en grundbog i
antropologisk forskningsetik / Hastrup, Kirsten (ed.) - København:
Hans Reitzel.
Det er kapitlets centrale argument, at etiske
problematikker som disse udgør en integreret del af det
antropologiske feltarbejde, og for at komme ind i etikken må man så
at sige ind i empirien. Kapitlet analyserer derfor de processer,
hvorigennem et moralsk fællesskab og landskab konstitueres således
at lynchningen muliggøres, og det diskuteres, hvordan man
antropologisk må forholde sig til dette, både i forbindelse med det
praktiske feltarbejde og i den analytiske fremstilling af
begivenhederne og deres kontekst. Det argumenteres, at ved at
inddrage disse etiske problematikker i den tekstlige fremstilling
synliggør man ikke blot antropologens forhold i og med felten, men
man beriger også den antropologiske analyse.